- 22-05-2012 12:57 | 39 visninger | 0 kommentarer
Nogle gange så føler jeg faktisk at dem her på Blog.dk, vi holder sammen som en familie. (Well, ja! Det lyder som om at jeg er super kedelig) Hæ. Men altså jeg mener bare - Blog.dk er mit hjem. Mit hjem for mine følelser. Det er her de fleste følelser vælter ned på mit tastatur, og så her ind. Det er her jeg tør vise hvem jeg er, og ikke bare sætte en eller anden stor fed maske på. Det er her jeg elsker at være hver dag.
Ikke nok med det, så er jeres blog indlæg med til at gøre det hele så underholdene og spændende.
Nåmen, tilbage til det med at vi holder sammen som en familie - De fleste har deres nedture, som jeg ihvertfald har lagt mærke til, bliver skrevet ned herinde på Blog.dk. Alle viser hver deres side af deres liv herinde. Det er stærkt.
Jeg vil ønske at jeg var "Døgn" blogger herinde, altså at jeg bloggede hver evig eneste dag.. Og det var egentlig også mit mål i starten, da jeg oprettede den her blog. Men ja, jeg prøver så vidt som muligt på at skrive et par gange om ugen. Det er vel også fint nok? Jeg holder da min blog kørende. Forhåbentlig
Det med at blogge, har gjort min hverdag en lille smugle lettere. Jeg tar' da tit mig selv i at tænke på at blogge, og hvad det skal handle om. Men bare det at jeg kan være glad, sur, ked af det, stresset, fjollet! Jamen jeg kan være alting herinde. ALTING. Jeg kan skrive at jeg er pisse sur på en eller anden møg irreterende unge. Jeg kan skrive at jeg savner at have en kæreste. Jeg kan skrive hvor surt livet lige er noglegange. Det er det jeg elsker ved at blogge, altså det at man kan skrive alt. Der er ingen grænser. Sådan næsten da.
Littlebirdlove.
.
- 21-05-2012 14:28 | 28 visninger | 0 kommentarer
Jeg gider ikke mere
Vil ikke mere
Forstår det ikke længere
Jeg gir' snart op
Ingen forstår mig
Ingen vil forstå mig
De ser mig ikke
Går blot forbi, som om jeg ikke var her
Hvorfor blive ved med at kæmpe
Kæmpe en urimelig kamp
En kamp som aldrig finder ende
Jeg opgiver
Så kære gud
hjælp mig ud af det her sorte hul
Inden det er for sendt
Tak
- 19-05-2012 18:51 | 53 visninger | 0 kommentarer
Okay, jeg er blevet indlagt igen på den her psykiatriske afdeling, selvom det egentlig kun er fem uger siden jeg sidst var her.
Jeg vil ønske jeg kunne fortælle jer hvorfor jeg er her, men jeg kan ikke huske hvad der skete den dag jeg blev indlagt. Det eneste jeg kan huske er - At både i ambulancen, på Samsø sygehus, i en mere ambulance og så på den afdeling jeg er indlagt på, der troede de jeg var på stoffer, fordi jeg var så langt væk.. (Men jeg sværger, jeg var ikke på noget som helst!) Jeg har sår på mine arme, så jeg må have skåret mig. Det er så uvirkeligt, når jeg ikke kan huske noget som helst. Nogengange kommer der nogen blik fra om Mandagen (Den dag jeg blev indlagt) sådan nogen bitte små tilbage blikke, de forvirre mig virkelig.
Jeg kan se Kamera, Øjne og så har jeg det som om at der er en der kvæler mig heletiden. Jeg har ikke set nogen som helst i øjnene ligesiden Mandag, ikke engang min egen Mor. Jeg kan ikke. Mine øjne kan ikke. Ikke spørg mig hvorfor.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det, men jeg trækker ikke vejret rigtigt. Det lyder vidst lidt som om jeg har hikke, uden jeg egentlig har det. Jeg trækker vejret, men stopper halvejs, sådan er det heletiden.
Jeg får sådan noget medicin, som fjerner - Kamera'erne og Øjnene.. Og så gør de mig ufattelig træt.
Nåmen, jeg havde faktisk bare lige brug for at få skrevet alt det her ned.
- Hyg jer
|
Udgiv dine tanker og billeder
|
Køn: Kvinde
Alder: 14 år
Oprettet: 23. jan. 2012
Login: I går, 21:44
Uploads: 63
Blog indlæg: 86
|
|
|
|
|
|
|
|