- 17-05-2010 11:51 | 546 visninger | 0 kommentarer
Sagtens kan eksistensen føles uhåndgribeligt tung. Sagtens kan regnen surmule mig, hverdagen trykke og sagtens kan jeg tage dette år for snart at være ovre. Det er altid let at se realiteten fra eget, indsnevrede syn. Det ville være let at græde nu. Sagtens kunne jeg græde over følelsen af ikke at være kommet nogen vegne med den såkaldte "fostyrrelse" i mit sind. Sagtens kan jeg græde over at mangle ditten og datten.
På den ene side af vejen var himlen grå, forvirret. Her fandtes hverken tegn på liv eller død, blot stillestående marker med udsigt til regn. Da jeg vendte hovedet, oplevede jeg denne åbenbaring af et tankespind; Ved blot at dreje hovedet 180 grader, kunne jeg vælge at omstille mit eget jeg. Her var en flok får med nyfødte små lam - alle sorte. Her var himlen blå, men plettet af skyer. Her så det hele faktisk ret realistisk ud, verdensbilledet.
Verdenen såvel som mit humør er hverken helt grå eller halvt grå; heldigvis er der en midte.
Derfor vælger jeg at omstilles. Nok er jeg ikke kommet langt med min "disease", men jeg er godt kørende - og det tæller langt mere end alt andet. Godt nok er året - trist nok - snart ovre, men det er jo også en del af opholdet; vi lærer at åbne os op og lukke os igen. Sammen. Der venter jo også gode tider efter afslutningen her.
Sagtens kan jeg græde - til trods for enhver omstilling. Men gråd er godt. Ægte.
Desuden.. Så er det en sjælenhed at jeg græder, så hvorfor begrænse gråden?
"Livet er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar!"
- 03-04-2010 19:26 | 623 visninger | 0 kommentarer
Som at binde en sløjfe, kringlede det hele sig meget godt. Håb og drømme udvikler sig i en sådan fart, at jeg ikke længere kan følge trop. Realiteten har ikke været så tilfredsstillende længe - måske endda aldrig. Jeg har det som om, jeg for tiden lever midt i mit livs hidtil højeste, og det kører faktisk godt.
Jeg er vældig tilfreds for tiden. Jeg føler mig respekteret og set .. Tak for det.
- 23-03-2010 14:37 | 632 visninger | 0 kommentarer
Dine øjne tirrer mig.
Hvis blot jeg kunne, ville jeg pakke mine ting, og drage på eventyr i din iris, hvis farve for mig er ubestemmelig. Jeg ville undersøge dit sind, svømme i dit blod, forstyrre dine drømme og din fantasi. Jeg ville hoppe i takt med din puls, se, hvad dine øjne ser, og mærke dig. Indefra. Jeg er så glad for, du findes med mig. F A C I N A T I O N!
|
Udgiv dine tanker og billeder
|
Køn: Kvinde
Alder: 18 år
Oprettet: 1. aug. 2008
Login: 08-11-2011 18:50
Uploads: 44
Blog indlæg: 113
|
|
Sofie er mit navn.
her kommer jeg - og velkommen til!
|
|
|
|
|